Jordemoder

Vil du være jordemoderstuderende hos os?

Bliv jordemoderstuderende på gynækologisk/obstetrisk afdeling på Nykøbing F. Sygehus – her lærer du alt om de normale fødsler og bliver en vigtig del af afdelingen.

På gynækologisk/obstetrisk afdeling har vi jordemoderstuderende på 2. semester og vi har to hold årligt. Afdelingen har også sygeplejestuderende, Falckredder-elever, Social og Sundhedsassistent-elever og medicinstuderende på visit. Så vi vant til at have studerende – og det giver et frisk pust.

Som jordemoderstuderende bliver du tilknyttet et team af kontaktjordemødre, og du har ugentlig konsultation med en af jordemødrene, så dine kompetencer udbygges i det kliniske forløb.

Det er en lille afdeling og derfor vil du også hurtig lære afdelingen og personalet at kende, hvilket er en kæmpe styrke i forhold til at nå dine uddannelsesmål.

Som jordemoderstuderende får du, sammen med dine medstuderende, stillet en 4 værelses lejlighed til rådighed, hvor I kan bo under Jeres praktikophold. Bofællesskabet i lejligheden giver mulighed for et fantastisk læringsmiljø, hvor refleksionerne kan få frit løb.

Fleksibelt ansættelsesforhold
Vi tilbyder en fleksibel vagtform – 8 eller 12 timers vagter samt døgnvagter – og en fleksibel arbejdstid – deltid, fuld tid eller efter aftale, så du bedst muligt kan få et arbejdsliv med pendlertid til at hænge sammen med familielivet. Vi arbejder i blandede skiftende vagter, og forsøger i vagtplanlægningen at lave et vagtskema, som tilgodeser både den enkelte og helheden.

Kontakt

Ledende chefjordemoder

Hvis du vil vide mere om uddannelsen til jordemoder, så er du meget velkommen til at kontakte ledende chefjordemoder,

Navn E-mail
Ledende chefjordemoder Anne Frandsen apf@regionsjaelland.dk

 

Ledige stillinger