Læge

Nykøbing F. Sygehus tilbyder uddannelse på både KBU, introduktions- og hoveduddannelsesniveau og får gode evalueringer fra de læger, der vælger at tage deres uddannelse her. Du kan se sygehusets evalueringer her.

På Nykøbing F. Sygehus har vi fokus på at skabe gode rammer for uddannelse på alle niveauer, og på grund af sygehusets størrelse og et ledelsesmæssigt fokus på at udvikle og understøtte de studerende, tilbyder vi et uddannelsesmiljø, hvor du hurtigt får mulighed for at arbejde selvstændigt men aldrig står alene med patienterne.

Vi tilbyder mange forskellige uddannelsesaktiviteter på tværs af sygehuset, bl.a. M & M konferencer og journalclubs, og vi har rigtig gode faciliteter til simulation- og træningsaktiviteter.

Herudover har du mulighed for at søge om uddannelsesdage (3-5 dage).