Campus – Personalehotel

Campus er sygehusets tiltag for medarbejdere, der er på sygehuset i kortere perioder.

Nykøbing F. Sygehus ønsker at være et attraktivt sted at arbejde, både for medarbejdere, der er fastansatte, og for medarbejdere, der kun er på sygehuset i kortere perioder. Derfor har sygehuset i 2017 åbnet et campus, der skal gøre forholdene for bl.a. vikarer bedre, og give bedre muligheder for at danne sociale og faglige fællesskaber i den tid, man er på sygehuset. I december 2020 flyttede campus til nye lokaler på Ejegodvej 59-61.

Campus består af 15 enkeltværelser og 5 dobbeltværelser, hvortil der er tilknyttet fællesarealer og et køkken.
Der er mulighed for at vaske sit tøj, og der er træningsfaciliteter lige i nærheden.
Der er rengøring på alle hverdage, men beboerne skal selv sørge for at holde orden og rydde op på værelse, fællesarealer samt toilet/bad.
Beboeren redder selv sin seng ved ankomst. Ved fraflytning lægges brugt linned i en vasketøjssæk, som afleveres i skuret udenfor bygningen.

Der er trådløst netværk på campus, som er sygehusets lukkede netværk. Du skal derfor være ansat i Region Sjælland og have dit eget login – xxx@regionsjaelland.dk – for at kunne logge dig på.

For de medarbejdere, der bor på campus, serveres der morgenmad i køkkenet alle dage fra kl. 6.30-8.30.

Du kan bo på campus i op til 30 dage af gangen, og booking samt betaling foregår elektronisk.

Det koster 150 kr. pr. nat at bo på enkeltværelse, og 300 kr. pr. nat at bo på dobbeltværelse (begge priser er inkl. morgenmad).

Booking

Her booker du værelse på campus

https://sygehusboliger.dk/#/ (åbnes i Chrome)

Det er kun muligt at booke værelserne online mod betaling med Dankort eller Visa/Dankort (Nets). Ved afbestilling af booking opkræves et gebyr på 20% af lejen. Ved afbestilling senere end 2 dage før ankomst, refunderes lejepris ikke.

NØGLER Udleveres og returneres via vores Information (døgnåbent). ANKOMST Kl. 14.00 på alle dage. Nøgler udleveres tidligst kl. 14.00. AFREJSE Kl. 09.00 på alle dage. Nøgler indleveres senest kl. 9.00.

Spørgsmål

Har du spørgsmål, kan du kontakte

Boligformidlingen

Ejegodvej 63, 1. sal
(administrationsbygningen)

Vi har daglige åbningstider for personlig og telefonisk henvendelse.

Mandag til torsdag kl. 11.00 – 12.00
(fredag lukket)

T: 56 51 50 50
E: nfs-boligformidling@regionsjaelland.dk

Ledige stillinger