Job til ægtefælle

Hvis du ønsker at flytte tættere på Nykøbing F. Sygehus, hjælper vi med at finde et job til din ægtefælle.

Nykøbing F. Sygehus har et veletableret samarbejde med Guldborgsund Kommune og Business Lolland-Falster omkring jobs med medfølgende ægtefæller. Vi sidder samtidig i en række netværk, hvor sigtet er at udvikle lokalområdet og skabe gode forhold for tilflyttere og har derfor gode kontakter til lokale erhvervsvirksomheder og myndigheder, der alle er interesserede i ansætte kompetente medarbejdere.

Hvis din ægtefælle også har en sundhedsfaglig uddannelse eller er under uddannelse, har vi selvfølgelig mulighed for at finde en god løsning for jer begge. Vi har gode muligheder for at tilbyde fleksibel arbejdstid og fleksibel planlægning af arbejdstid og vi har samtidig gode muligheder for at forske.

Vi har mange muligheder for at skabe kontakter for dig og din familie, så I kan få en god hverdag til at fungere.

 

Læs mere

Om at bo i Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune har med  ‘Vores Guldborgsund’ skabt en platform, der rummer alle de informationer der kan være relevante, hvis man overvejer at flytte til området. Her findes overblik over aktiviteter, events og netværk men også muligheder for jobs.

Vores Guldborgsund

Business Lolland Falster

Business Lolland Falster er områdets meget aktive erhvervsorganisation. Her hjælper man virksomheder, start ups og har fokus på mulighederne for rekruttering til lokale virksomheder.

Business Lolland Falster

Ledige stillinger