Transport
Nykøbing F. Sygehus ligger, i manges bevidsthed, langt væk, men det er slet ikke så langt i virkeligheden. Rejsetiden til og fra arbejde er for de fleste en del af hverdagen og længere rejsetid kan være svær at passe sammen med hverdagen. Men hvad hvis en lidt længere rejsetid kombineres med større grad af fleksibilitet?
Mange medarbejdere pendler til Nykøbing F. Sygehus i bil eller tog, og for dem der er bosat i København er der også mulighed for at benytte sygehusets medarbejderbus, der kører mellem Vester Farimagsgade nær Vesterport i København og sygehuset.
Hvis du tager bilen er køretiden lidt over en time fra København K. og under 50 min. fra Næstved. Når du kommer til sygehuset, kan du parkere din bil her. Du finder også fri parkering uden tidsbegrænsning – og el-ladestandere – på den store parkeringsplads mellem Ejegodhallen og Ejegod Mølle.
Du kan læse mere om vores bus og mulighederne med toget her.